Collage Stage

Sceneprogram

eCarExpo i Bella Center er i år mødestedet for bilindustrien, energi- og ladeteknologien samt de førende eksperter, politikere og forskere inden for mobilitet. Sceneprogramet giver et overblik over udviklingen og kaster et blik på fremtiden for et elektrificeret og fossilfrit samfund.

Moderatorer i løbet af de tre dage

Peter Tanev

Peter Tanev 

Peter er vejrvært på TV2 Vejret, klimatolog og foredragsholder inden for klima, bæredygtighed og grøn omstilling. Han testede i 2020 over en længere periode de udfordringer, man mødte som elbilsejer i København med fokus på ladeinfrastrukturen. Han er desuden overbevist om, at klimaudfordringen kan løses med smarte og grønne tiltag, bl.a. overgang til en elektrificeret transportsektor.

David Guldager

David Guldager 

David har over de seneste ti år været en fast figur i det danske mediebillede. Primært er han kendt som manden med fingeren på tech-pulsen. Siden 2008 har han været redaktør på TV 2 og analyseret og kommenteret den digitale udvikling for både private og erhvervslivet.

Fredag den 27. oktober

Kl 09:00
Bilens dag

De Danske Bilimportører inviterer til en elektrisk formiddag i bilens tegn. Dagen byder på en status på udviklingen i bilindustrien med flere centrale oplægsholdere. 

Kl 10:30
Førerassistentssystemer nu og i fremtiden 

Hvad er status på førerassistentsystemer og hvad byder fremtiden på? Kom og hør om Mercedes Benz Drive Pilot som blev det første førerassistent-system som blev godkendt til autonom kørsel Level 3 på visse offentlige vejstrækninger i bl.a. Tyskland og USA. Hvordan fungerer systemerne og hvilke muligheder byder de på som også vil kunne forbedre den almene trafiksikkerhed. 

Medvirkende: 
Errol Elmas, Team Manager Price & Product, Mercedes-Benz Sweden & Denmark
Steffen Holm, Specialist Product and Planning, Mercedes-Benz Danmar
Hvordan skal virksomheder håndtere firmabiler på el?

Hvordan er mulighederne for at håndtere medarbejdere med elektriske firmabiler? Det skal være nemt at administrere og holde medarbejdere omkostningsfri med gode lademuligheder derhjemme og på farten i deres firmabil. 

Medvirkende:
Janus Mols, medejer af Zapp Mobility

Kl 11:15
Årsmøde i Dansk e-Mobilitet

Dansk e-Mobilitet holder årsmøde ved eCarExpo. Omgivet af det nyeste, branchen har at byde på lige nu, tager vi et kig på, hvor vi er på vej hen. Kom med, når vi ser ind i, hvordan vi bedst former et politisk landskab, der accelererer den grønne omstilling af vejtransporten. Om elnettet kan følge med den øgede elektrificering. Og om de muligheder, der er i at have over 3.000.000 elbiler kørende på de danske veje i 2050. Vi glæder os til at se jer til en spændende dag i e-mobilitetens tegn! 

Medvirkende:
Casper Kirketerp, administrerende direktør, Clever
Martin Lidegaard, formand for Radikale Venstres folketingsgruppe
Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark
Henriette Høyer, Global Development Manager, E.ON
Tore Harritshøj, administrerende direktør, Spirii
Peter Bach Andersen, Senior Researcher, DTU Wind and Energy Systems

Kl 13:30 
Et transparent lademarked i Danmark – debat 

Der mangler ikke ambitiøse mål og klare udmeldinger, når talen blandt aktørerne på lademarkedet omhandler udrulningen af ladestationer over det ganske land de kommende år. Til gengæld bliver talen lidt mere uklar, når det kommer til debatten om, hvordan vi også får skabt et transparent og enkelt lademarked med ligeværdig konkurrence til glæde for el-bilisterne. 

Medvirkende:
Mads Aarup, Civilingeniør, talsmand for Elbilforeningen
Casper Kirketerp-Møller, CEO, Clever
Marc Skriver-Bayer, Public Charging & eMobility Manager, Q8 Danmark

Kl 14:10
Kender du (elbil)typen?

Hvem ejer hvilken type elbil? Inspireret af ’Kender du typen’ ser vi på forskellige danskeres elbiler – både selve bilen og dens ’indretning’. Hvilken type bilejer køber en kæmpe familiecontainer og har pinlig orden – eller hvilken type har en lille kone-elbil med børnesæder? Med sædvanlig underholdning får I viden om både bilerne og de typer, som ejer dem – og måske bliver du klogere på, hvilken type, du selv er.

Medvirkende:
Christian Grau, Bil- og livsstilsekspert.
Nikolaj Sonne, Studievært og journalist.
Peder Hvelplund, MF. Enhedslisten. 
Karsten Lauritzen, Branchedirektør DI Transport og tidl. Skatteminister, Venstre

Kl 15:15
Hvordan skal virksomheder håndtere firmabiler på el?

Hvordan er mulighederne for at håndtere medarbejdere med elektriske firmabiler? Det skal være nemt at administrere og holde medarbejdere omkostningsfri med gode lademuligheder derhjemme og på farten i deres firmabil. 

Medvirkende:
Janus Mols, medejer af Zapp Mobility

Kl 15:35
Elbilsdysten i Skandinavien  

– Hvornår overhaler Danmark Sverige, og hvad er den elektriske hemmelighed bag Norges og Sveriges elbilsgennembrud? Lyt med, når Mette Marie Knudsen, Managing Director hos Zaptec Danmark, debatterer Nordens top 3 med special guests. 

Medvirkende:
Mette Marie Knudsen, Managing Director for Zaptec Denmark

 

Bildcollage1

Lørdag den 28. oktober

Kl 10:30
Bilisterne er klar til en million elbiler

Åbningstale v/Stina Glavind, direktør FDM

Kl 10:40
Hvor langt kører en elbil?

Der findes mange spørgsmål angående elbiler og rækkevidde. FDM gør dig klogere på hvilke elbiler, der er på markedet og hvilke der er på vej, rækkevidde og fremtidsperspektiverne. Kig forbi scenen, så du kan blive helt klædt på til livet som elbilist. 

Medvirkende:
Karsten Meyland Lemche, indholdsredaktør FDM

Kl 11:10
ZEEKR lander i Europa

Find ud af mere om det helt nye bilmærke i Europa: Bliv klogere på ZEEKR, modellernes rækkevidde, interiør, teknologier og udstyr –  hvordan du handler og hvordan servicen foregår. 

Medvirkende:
Christian Lystoft, Launch Manager ZEEKR Europe

Kl 11:45
Optimer selvforbruget – Ladestander, solceller & batteripakker

Kom og hør om muligheden for smart opsætning af ladeløsning i hjemmet, som hjælper dig med en optimal udnyttelse af den el, der produceres af dit solcelleanlæg og kan opbevares i en batteripakke.

Medvirkende:
Janus Mols, medejer af Zapp Mobility

Kl 12:05
Q8 vil gøre det nemt at vælge elbilen til

Q8 Danmark er bevidste om deres historie, som er forbundet med køb og salg af brændstof, men energibehovet i samfundet ændrer sig med behovet for en fossilfri fremtid, og det gør virksomheden og dens udbud også. Q8 er i gang med at udrulle lynladere på alle Q8-stationer i Danmark og tilbyder samtidig hjemmeladning og destinationsladning for private og erhverv med fokus på fleksibilitet, tilgængelighed og transparens på løsning og pris. Så hvordan gør vi det let at skifte fra det fossile til el?

Medvirkende:
Marc Skriver-Bayer, E-mobility & Charging Managerfor Q8 Danmark

Kl 12:30
Hvad koster det at have elbil?

Er du i tvivl om økonomien ved at vælge en elbil eller plugin-hybrid, så kom og hør FDMs forbrugerøkonom give råd til, hvordan du lader billigst og holder elbil billigst.
 
Medvirkende:
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom FDM

Kl 13:30
Frigear live!

Oplev FDMs populære podcast Frigear om biler live på scenen. FDMs værter vil i denne eCarExpo special snakke biler og sætte fokus på livet som elbilist og giver dig gode råd med på vejen. Har du et brændende spørgsmål til eksperterne, så skriv til dem på podcast@fdm.dk, så kan det være, at det er dit lytterspørgsmål, der bliver taget op. 

Medvirkende:
Karsten Meyland Lemche, indholdsredaktør FDM
Dennis Lange, chefkonsulent, FDM

Kl 14:00
Bliv elbilsekspert med Clever på 30 minutter

Vidste du, at Millenials er den mest elbilglade generation? Og at vestjyderne har været længst om at tage elbilen til sig? 2.000 danskere har fortalt os om deres holdninger, viden og præferencer, når det kommer til elbiler. Svarene har vi samlet i Elbilindekset 2023. Clevers eksperter glæder sig til at dele de mest iøjnefaldende indsigter med dig, så du kan blive Danmarks nye elbilsekspert.  

Medvirkende:
Lasse Grosby Hallqvist, elbilekspert Clever 

Kl 14:30
Hvordan lader du op?

Samtale om grøn transformation, bæredygtige forbrugertrends og elbiltyper.
 
Medvirkende:
Anne Glad Wagner, livsstilsekspert og TV-vært
Mette Marie Knudsen, Managing Director for Zaptec Denmark

Kl 15:15
Myterne og elbilerne?

Bryder elbiler mere i brand? Er der strøm nok i nettet? Er elbiler virkelig så godt for klimaet? Hvad sker der med brugte elbilers batterier? Vi har samlet de førende elbileksperter til en snak om de mange myter om elbiler. Mød bl.a. Stena Recycling, Beredskabsstyrelsen, installatørfirmaet GodEnergi og FDM.

Medvirkende:
Louise Drue Andersen, Stena Recycling
Frederik Hans Prytz-Grønfeldt, Beredskabsstyrelsen
Kasper Hjort og Jan Darville, installatørfirmaet GodEnergi
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom FDM

Kl 16:15
Prisoverrækkelse af eSCOTY 

Bil Magasinets årlige kåring af årets sportsvogn ”Scandinavian Sports Car of The Year” eller SCOTY er blevet elektrisk. Biljournalisterne Gunnar Dackevall fra Sverige og Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet fortæller om kåringen og overrækker prisen til årets vinder Kia EV6 GT. 

Medvirkende:
Gunnar Dackevall, biljournalist og direktør for eLife Nordic AB,
Mikkel Thomsager, biljournalist og chefredaktør, Bil Magasinet.

Bildcollage2

Søndag den 29. oktober

Kl 10:30
Hvordan lader du op?

Samtale om grøn transformation, bæredygtige forbrugertrends og elbiltyper.
 
Medvirkende:
Anne Glad Wagner, livsstilsekspert og TV-vært
Mette Marie Knudsen, Managing Director for Zaptec Denmark

Kl 11:00
Elbilskolen – Er du helt ny i elbil-gamet?

Så tag plads på elbilskolen med FDM. Læn dig tilbage og opdag elbilernes ABC. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med. Her er det okay at være grøn. 

Medvirkende:
FDMs eksperter Karsten M. Lemche og Tom Westersø Larsen

Kl 11:40
Kom godt i gang som elbilist

Kom og få et indblik i, hvordan du lettest kommer i gang som elbilist og hvordan du finder den bedste ladeløsning efter dine behov for at lade hjemme og på farten. Vind et Shell Card med 1.000 kr. lynopladning til vores Shell Recharge Stationer.

Medvirkende:
Lone Winther, Head of E-mobility DCC Energi
Mikkel Thomsager, Chefredaktør Bilmagasinet

Kl 12:05
Q8 vil gøre det nemt at vælge elbilen til

Q8 Danmark er bevidste om deres historie, som er forbundet med køb og salg af brændstof, men energibehovet i samfundet ændrer sig med behovet for en fossilfri fremtid, og det gør virksomheden og dens udbud også. Q8 er i gang med at udrulle lynladere på alle Q8-stationer i Danmark og tilbyder samtidig hjemmeladning og destinationsladning for private og erhverv med fokus på fleksibilitet, tilgængelighed og transparens på løsning og pris. Så hvordan gør vi det let at skifte fra det fossile til el?

Medvirkende:
Marc Skriver-Bayer, E-mobility & Charging Managerfor Q8 Danmark

Kl 12:30
Hvad koster det at have elbil?

Er du i tvivl om økonomien ved at vælge en elbil eller plugin-hybrid, så kom og hør FDMs forbrugerøkonom give råd til, hvordan du lader billigst og holder elbil billigst.
 
Medvirkende:
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom FDM

Kl 13:15
Nissan i Formel E – Hvad er fremtiden: Formel E eller Formel 1?

På bare 9 år er VM for de fuldt elektriske Formel E racerbiler blevet verdens næstmest populære motorsport – efter Formel 1. Nissan har valgt side og deltager i Formel E VM. Bliv klogere på Formel E og oplev en Nissan Formel E racerbil helt tæt på – og prøv også selv at køre simulator race på Nissans stand. 

Medvirkende: 
Søren Clauding – Formel E kommentator på Eurosport og Discovery+ samt redaktør og udgiver af Formele.dk og Motorsiden.dk

Kl 13:30
Frigear live!

Oplev FDMs populære podcast Frigear om biler live på scenen. FDMs værter vil i denne eCarExpo special snakke biler og sætte fokus på livet som elbilist og giver dig gode råd med på vejen. Har du et brændende spørgsmål til eksperterne, så skriv til dem på podcast@fdm.dk, så kan det være, at det er dit lytterspørgsmål, der bliver taget op. 

Medvirkende:
Karsten Meyland Lemche, indholdsredaktør FDM
Dennis Lange, chefkonsulent FDM

Kl 14:00
Bliv elbilekspert med Clever på 30 minutter

Vidste du, at Millenials er den mest elbilglade generation? Og at vestjyderne har været længst om at tage elbilen til sig? 2.000 danskere har fortalt os om deres holdninger, viden og præferencer, når det kommer til elbiler. Svarene har vi samlet i Elbilindekset 2023. Clevers eksperter glæder sig til at dele de mest iøjnefaldende indsigter med dig, så du kan blive Danmarks nye elbilsekspert.

Medvirkende:
Lasse Grosby Hallqvist, elbilekspert Clever

Kl 14:30
Hvor langt kører en elbil?

Der findes mange spørgsmål angående elbiler og rækkevidde. FDM gør dig klogere på hvilke elbiler, der er på markedet og hvilke der er på vej, rækkevidde og fremtidsperspektiverne. Kig forbi scenen, så du kan blive helt klædt på til livet som elbilist. 

Medvirkende:
Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør FDM

Icons